Du kan vokse som voksen

vokser

Alting forandrer sig hele tiden. Naturen - vores kroppe - alting er under stadig udvikling.

Men vores sind?

Det bevæger sig fra højre til venstre, så er det oppe, så er det nede, det flyver af sted og er altid på farten.

Sindet er en urolig størrelse. Men trods dets ustadighed, bevæger det sig indenfor bestemte rammer, styret af vores begrænsende tanker. Vi lever efter bestemte tankevaner - vores tankespor sørger for det.

Dybest set sker der ingen forandring.

Ingen forandring = ingen forbedring = ingen vækst.

Den der vokser er levende

Forskellen mellem en død plante og en levende plante, er at den der er levende vokser. Vækst er bevis på liv.

Det er ikke kun børn der vokser og udvikler sig, det gælder også voksne. Du kan vokse som voksen. Du kan lære og aflære hele livet. Det er dét personlig udvikling handler om - at forbedre sig som person.

Du har redskabet: Din tankes kraft

Tag beslutning om at ændre dig

Måske tænker du: “Jamen det er svært, jeg orker ikke, mit liv er for kompliceret, mit arbejde og alt det der skal ordnes tager al min tid, sådan har jeg altid været, jeg kan simpelthen ikke slappe af, jeg er en utålmodig sjæl osv”.

At bruge sine mangler som undskyldning for vækst tjener kun et eneste formål: at gøre dig selv svag, så du mister herredømmet over din tanke.

Mere præcist end herunder kan det ikke siges:

Folk giver altid vilkårene skylden for, at de er som de er. Jeg tror ikke på vilkår. Folk som klarer sig her i verden, er de folk som rejser sig og ser efter de vilkår, de gerne vil have, hvis de ikke kan finde dem, så laver de dem.

- Bernard Shaw

Da du er den eneste tænker i dit sind, er du den eneste, der kan vælge hvilke tankekvaliteter du vil nære.

Når du ændrer dine tanker, ændrer du dit liv - så udvikler du dig.

Når du ændrer dine tanker, ændrer du din hjerne, som ændrer dine følelser, som ændrer dine reaktioner, som ændrer dit liv. That’s it!

Bevidsthed og opmærksomhed går forud for forandring

Når du praktiserer TankeTræning, kan du med din bevidste tanke forandre dig til det bedre. Du vil opleve styrken og glæden ved at vokse og udvikle dig.

Du vil opdage at du får øget kontakt til det der foregår i dit liv, specielt i de øjeblikke som betyder mest for dig, i familien, blandt venner og andre relationer.

Velkommen til et nyt liv!

I eBogen: Sådan giver du dit barn et positivt livssyn bliver du præsenteret for de 3 kendsgerninger der er fundamentet i SE dit Barn og som du kan bruge til at skabe sunde tankemønstre og trivsel i familien.

eBogen koster kun din mail:

Få eBogen her

De bedste Tanker 

SE dit Barn