Selvstudie - Karaktertræk - Mod

Hvad er Mod?

Alt i livet kræver Mod, for Mod gør noget muligt. Det kræver Mod at få nye venner. Det kræver Mod at sige ja eller nej, at sige sin mening, at sige jeg elsker dig, at sige jeg vil og jeg kan. Det kræver Mod at forbedre sig og lære nyt.

Som menneske er vi født med en række latente evner og kvaliteter, som blot venter på at blive hentet frem, men uden Mod kan vi ikke udvikle vores evner. Mod og troen på os selv er den største hjælp til at opnå noget som helst, når blot det bliver vedholdende praktiseret. 

Og modet er der helt fra start - det ligger indbygget i menneskets udvikling. Tænk bare på det lille barn, der udvikler sig med lynets hast i de første år. Det ændrer sig og forandrer sig hele tiden. Det vokser sig frem til nye udfordringer, klarer udfordringen og vokser videre. Det er udvikling. Skal der Mod til? Ja bestemt, der skal Mod til for hele tiden at prøve nyt. Men for barnet føles det ikke som en belastning, det er naturligt og det er spændende. Barnet vil lære nyt, og har modet til det - barnet har Mod på Livet.

I teksten "Uden Mod kan vi ikke udvikle vores evner", ser vi på årsagerne til at modet kan svigte og vi mister grebet og indflydelsen på vores eget liv. Der er tale om modets to værste fjender: Frygten for nederlag og frygten for afvisning. Men heldigvis er der hjælp at hente - det ser vi på i den efterfølgende tekst. 

I teksten "Bedre og bedre er bedre", henter vi hjælp fra Tanken om at vi kan blive bedre og bedre. Ved at have fokus og rette al vores koncentration på det, der skal mestres, vil vi med tiden få fremelsket troen på vores iboende evner. 

Vi vil sejre over Tanken om ikke at kunne!