Du påvirker dit barn med dine forventninger

Det har vi været bekendt med i mere end 50 år, men denne banebrydende viden synes i mange henseender at ligge ubrugt hen.

Det hele startede med, at psykologen Robert Rosenthal i 1960’erne iværksatte forsøg med rotter. Han ville undersøge, om forsøgslederens forventning til rotterne havde indflydelse på deres adfærd. Læs rapporten her.

En gruppe psykologistuderende, 12 i alt, fik til opgave at lære rotterne at navigere rundt i en labyrint. De fik hver 5 rotter, som de skulle træne til at gennemføre labyrinten. Der var ingen forskel på rotterne, derimod var der forskel på, hvad de studerende på forhånd vidste om rotterne. Den ene halvdel fik at vide, at de arbejdede med “smarte” rotter, den anden at de arbejdede med “sløve” rotter.

Rosenthal ville bevise, at det man forventer sker – og det skete

Selvom der ikke var forskel på rotterne, talte præstationerne deres tydelige sprog. De smarte rotter som de studerende havde positive forventninger til, var 50% bedre til at løse opgaverne, og 30% hurtigere end de sløve rotter.    

Eksperimentets egentlige formål var at undersøge om denne forskel i forventning fik indflydelse på rotternes præstationer. Ville de studerende, der forventede, at deres rotter var smarte også få “smartere” rotter i forhold til dem, der var “sløve” – og ja, det fik de.

Hvordan gik det til?

Positive forventninger påvirkede altså rotternes præstationer. Ifølge Rosenthal lå forklaringen i, at de studerende med deres positive forventning og indstilling var venligere, mere opmuntrende og afslappede, og gav de smarte rotter langt mere opmærksomhed, end de sløve fik.   

Det store eksperiment - Skolebørn

Det opsigtsvækkende rotteforsøg inspirerede Rosenthal til at gennemføre et lignende eksperiment med skolebørn. For hvad sker der egentlig, hvis man planter særlige forventninger hos læreren til tilfældigt udvalgte elever?

Og det var netop, hvad han gjorde i et eksperiment med alle børn fra 1. til 6. klasse i en folkeskole i Californien, som han kaldte Oak School.

Eleverne gennemgik en omfattende test, men hos 20 % af eleverne ændrede han målingerne, så deres testresultater så bedre ud.

En gruppe nye lærere, der ikke kendte børnene, kom nu til. På baggrund af testresultaterne blev de nye lærere fra skoleårets start forledt til at tro, at disse navngivne elever (som i virkeligheden var tilfældig udtrukket) var intellektuelle talenter, som ville udvise fremgang i løbet af skoleåret.

Da skoleåret var omme, fik alle elever igen den samme test. Det sås nu, at de udvalgte elever havde forbedret sig betydeligt mere, end de andre elever. De elever, som lærerne havde særligt positive forventninger til, havde en større intellektuel vækst end den anden gruppe. Forskellen var markant.    

Rosenthal fremhæver 3 punkter, der er i spil, når en lærer møder eleven, som han har positive forventninger til:

• For det først er læreren mere venlig, giver mere opmærksomhed, lytter i længere tid til hvad eleven siger. 
• Dernæst får eleven mere input, får lov til at tale længere, mere tid til at svare, og læreren kan hjælpe med at forme svarene. 
• Til sidst får eleven mere ros og feedback. Alt i alt får eleven mere opmærksomhed og anerkendelse. 

I eksperimentet havde læreren en holdning til sine elever. Han mente, at nogen havde evnerne til toppræstationer, og at andre ikke besad disse. Denne opfattelse blev plantet i ham udefra, som så skabte hans forventning. Det skete i klasseværelset, og det sker hele tiden alle steder.

Vi er allesammen modtagere af meninger og holdninger, som vi nogen gange sluger råt. Vi modtager signaler fra vores omverden, og enten giver vi dem tid og opmærksomhed – eller også gør vi det ikke. Vi vurderer, om de er værd at lukke ind i vores private hjem og sind. Jo mere bevidste vi er, jo bedre bliver vi i stand til at beslutte, hvilken slags påvirkning vi ønsker. 

Medierne er et godt eksempel her, de mennesker vi omgås er et andet.

Hvor der ikke forventes fremgang udebliver den

Vores forventninger til vores børn, påvirker deres forventninger til dem selv. Så vi må formode, at børn der forventes at klare sig dårligt, klarer sig dårligere.

Faktisk var det sådan, at Rosenthal overvejede at udføre det modsatte eksperiment, hvor lærerne havde en negativ forventning til visse elever, men det blev afblæst af etiske grunde.

Negative forventninger til et barn vil garanteret afholde det fra at opnå noget af det, som det gerne vil opnå, men det er ikke sådan vi ønsker vores børn skal leve.

Nej vel?

Vi ønsker de skal have tillid og tro på sig selv, at de kan lære hvad som helst de måtte ønske, at de aldrig forventer at være deprimerede og ængstelige, men i stedet forventer at blive livskraftige individer, der har udviklet de karaktertræk, der kendetegner en fin personlighed.

Som vi har set fortæller Rosenthal-effekten os om kraften i vores positive forventninger. Der er her ikke tale om krav og pres, men at børn bliver bedre, når vi møder dem med anerkendelse, respekt og tillid, som på længere sigt er med til at bestemme deres fremtid.

Som forælder kan du derfor tage ejerskab af den glemte faktor:

Du påvirker dit barn med dine forventninger til det.    

Så et Tankefrø

Da vores forventninger til vores børn, påvirker deres forventninger til dem selv, betyder det samtidigt at vores TANKER om vores børn påvirker deres Tanker om dem selv.

Hvad nu hvis du bevidst kunne plante et tankefrø i DIG SELV om at dit barn var en god ven, var taknemmelig, optimistisk eller besad enhver anden værdifuld personlig kvalitet?

Ville det ikke være fantastisk?

Og hvad nu hvis du kunne plante et tankefrø i dit barn om at det elskede sig selv over alt på jorden, på samme måde som læreren plantede troen på sig selv i eleverne?

Ud fra hvad vi lige har lært fra Rosenthals eksperiment, så er det bestemt inden for rækkevidde…

Hvem varetager børns mentale udvikling

Tør du stole på at skole og samfund, som i øjeblikket bliver mere og mere stresset og hektisk, varetager dit barns mentale udvikling og leder det i retning mod at vokse op og udvikle sig til et kærligt, omsorgsfuldt menneske med kvaliteter som selvkontrol og selvværd, samt hjertet på rette sted?

Eller er der mon brug for en EKSTRAORDINÆR indsats?

Nej egentlig ikke... TankeTræningen som vi tilbyder dig er ret ligetil og kræver ikke store anstrengelser fra hverken dig eller dit barn, blot en bevidst indsats fra dig som forælder. 

For som du måske har regnet ud mens du har læst dette så handler det om dine forventninger. Og ikke bare dine forventninger til barnet men faktisk også til dig selv, din partner, dit job, dine venner og dit liv i det hele taget!

Gør noget enkelt som giver et EKSTRAORDINÆRT resultat

Vi har skabt konceptet KARAKTERTRÆNING, hvor du giver dit barn en “uddannelse” i at udvikle de fineste menneskelige kvaliteter.

Karaktertræning består i at udvikle de medfødte menneskelige egenskaber som selvværd, respekt, taknemmelighed, tålmodighed og meget meget mere…

Vi kan sammenligne det med evnen til at læse og skrive.

Alle mennesker har disse evner, men ikke alle får muligheden for at udvikle dem.

Analfabetisme er stadig udbredt i verden og det er ikke fordi disse mennesker ikke har evnerne, men fordi de lever under betingelser der ikke giver dem adgang til at få det frem.

Vi har udviklet en TankeTræningsmetode hvor du og dit barn på en struktureret måde, kan træne Jeres tanker, så dit barn kan udvikle de fineste personlige kvaliteter.

Barnet hører øvelsen fortalt som en historie og du arbejder med dine tanker om barnet inden for det samme tema. Hver øvelse varer ca. 15 minutter og du behøver ikke engang at tage op til træningscentret du bliver bare hjemme i sofaen.

Vi kalder metoden SE dit Barn og det er her den bevidste mentaltræning udføres.

I eBogen: Sådan giver du dit barn et positivt livssyn bliver du præsenteret for de 3 kendsgerninger der er fundamentet i SE dit Barn og som du kan bruge til at skabe sunde tankemønstre og trivsel i familien.

eBogen koster kun din mail:

Få eBogen her