Selvstudie - Karaktertræk - Venskab

Hvad er Venskab?

Venskab handler om relationer, og om hvordan man omgås hinanden.Venskaber er vigtige i menneskets udvikling, fordi de har uvurderlig betydning for et barns sociale liv. Men man må vide noget om, hvordan man bærer sig ad med at blive venner.

Venskab er præget af fællesskab, gensidighed og deling af tanker og følelser. Og det er værdifuldt for børn at få udviklet disse evner, for positive tætte og velfungerende menneskelige relationer bevirker, at vi har det godt med os selv og vores medmennesker.  

Kan man lære at være en god ven? Ja, det kan man, fordi evnen til at knytte tætte bånd, nærhed og fortrolighed er medfødte positive menneskelige karaktertræk som kan fremelskes.    

I Teksten "Hvordan får man en ven?", ser vi på hvor vigtigt det er for et barn at få forståelsen af, at det ikke er lige meget hvordan man opfører sig, reagerer og gør, hvis man vil i kontakt med andre børn. At lære "venneadfærd" er guld værd i barndommen og videre frem i voksenlivet. 

I Teksten "Du får det bedste frem i mig", ser vi blandt andet på hvilken betydning personlige egenskaber som selvværd, empati og balance mellem egne og andres behov, har for evnen til at knytte venskaber.