Igangværende Lektion
Kursus indhold

Den skabende Tanke

Ikke HVAD vil du være, men HVEM vil du være?

Ingen har nogensinde stillet mig spørgsmålet. Hvem vil du være?

Alle børn får stillet spørgsmålet: Hvad vil du være når du blir stor?

I gamle dage var der en bog, der hed Hvad kan jeg blive? Her var alle uddannelser beskrevet.   

Men hvor var bogen HVEM kan jeg blive? Den er aldrig skrevet…

 

Så lad os skrive den og forære den til vores børn:

Forestil dig en cirkel, tegn en cirkel. Inde i cirklen ligger sjæl (som får liv fra ånd). Du kan ikke se den med det blotte øje, men hvis du sætter en prik inde i centrum, så kan du se den. Alt det der ligger inde i cirklen er Din indre Verden.

Så ser du på periferien, selve cirklen. Den streg der danner cirklen hele vejen rundt er din personlighed, sådan som du viser dig i verden.

Al det der ligger uden for cirklen er Den ydre verden. Her har vi alle de andre mennesker og dyr, huse og biler, ting og sager - alt det vi kan se, høre, lugte, smage og røre ved, det er den fysiske verden.     

Det der foregår inde i cirklen er tanker og følelser, som bestemmer hvordan du opfører dig, når du står på cirkelstregen, og lever i den fysiske verden.    

Hvis du ikke er klar over, hvad der foregår inde i cirklen, har du ingen kontrol over, hvordan du reagerer og handler i dit daglige liv. Du har ingen kontrol over, HVEM du er.

For du har ikke besluttet, HVEM du vil blive.

Jamen kan jeg det? Spørger du. Ja, det er lige netop det du kan.

Inde i cirklen ligger alle muligheder, her kan du vælge, hvilken slags person du vil være. Vil jeg være venlig, kærlig, tålmodig eller vred, ensom eller pessimistisk? Valget er dit. Du skal bare lære hvordan man gør…

lock Kræver medlemskab

Du skal være logget ind for at læse teksten 

Log ind her >>>

Ikke medlem?

 Bliv medlem