Selvstudie - Karaktertræk - Selvrespekt

Hvad er Selvrespekt?

Selvrespekt er Selvaccept og følelsen af, at være værdig til at være i denne verden. At opfatte af sig selv som betydningsfuld, at have indre autoritet, sund fornuft og samvittighed, og ikke lade nogen eller noget udefra få magt til at styre dig - det er Selvrespekt.  

Børn lærer en hel del om, hvordan de skal behandle andre, men de lærer kun lidt om, hvordan de skal behandle sig selv med respekt. Men vi ønsker jo af hele vores hjerte, at se vores børn udvikle sig til stærke, selvstændige værdige individer, der bruger deres liv med omtanke og omsorg for sig selv og andre.  

Værner vi om børns individualitet og selvstændighed, lærer de at stole på sig selv, så de ikke lader sig manipulere og styre udefra. 

I teksten "Hvad med Selvrespekten?", ser vi på rejsen frem mod Selvrespekt, hvor vi indstiller kampen mod os selv og ser os selv i øjnene. Herfra kan vi begynde at gennemskue, hvad der ligger bag vores valg og handlinger, og at vi dybest set har vores frie vilje til at vælge om vi vil leve med selvrespekt eller en lavere standard.  

Teksten "Herre i eget hus", handler om at behandle sig selv med respekt. Den handler om hvad sker når vi kommer i kontakt med vores egen indre storhed, der hjælper os med at vælge hvilken retning vi skal gå.