Igangværende Lektion
Kursus indhold

Hvad med selvrespekten?

 

Når man lever med selvrespekt lever man i harmoni med sig selv

-med værdighed og accept som støttepiller

 

Med selvrespekten sikkert i hus behøver vi ikke længere forsvare os mod “livet“ og dets trusler, som hele tiden lurer lige rundt om hjørnet. “Livet-er-en-kamp-idéen”, hvor vi må være på vagt, og parate til at kæmpe opløses. Fornærmelser og provokationer føles ikke længere som angreb, fordi vi ændrede vores opfattelse af os selv som svage og betydningsløse uden indflydelse på vores tanker og oplevelser. De andres ord og handlinger, som blot afsendes tilfældigt uden mål og med, rammer ikke længere som en kniv i hjertet.

Vi slap fri. Aldrig mere vil vi lade noget eller nogen få magt til at styre os. Herredømmet over dig tilhører dig, kun dig, og ikke nogen anden. Det er selvrespekt.      

 

Rejsen frem mod selvrespekt

 

Uanset mine fejl og mangler

accepterer jeg mig selv helt og holdent

 

Der sker en forvandling, når vi begynder at acceptere os selv. Så ser vi os selv i øjnene, og reagerer med velvilje på det vi ser. Vi kaster våbnene, og indstiller kampen mod os selv. De domme vi har fældet over os selv forsvinder som dug for solen, og vi falder til ro. Vi gør selvaccept til en vigtig prioritering i livet.        

Selvaccept betyder på ingen måde, at det vi ser i øjnene og accepterer, fastholder os - og forhindrer udvikling. Nej, tværtimod får vi muligheden for at korrigere, hvad der måtte behøve korrektion. Accepten gør os bevidste, så vi ikke længere gør os tågede og uklare omkring, hvordan vi egentlig går og tænker, føler og handler. 

lock Kræver medlemskab

Du skal være logget ind for at læse teksten 

Log ind her >>>

Ikke medlem?

 Bliv medlem