Ét sted skal freden jo starte
Tænd for TV, så ser du hvordan det står til
Vi lever i en voldelig tid. Vi behøver bare at tænde for tv eller åbne dagens avis, så strømmer det ind med information, og det er ikke svært at se hvor meget vold dominerer vores liv. Og som følge har våbenindustrien kronede dage.
Ikke alene er mennesket voldelige mod hinanden, men også voldelige mod Naturen. Skove ryddes, forurening af vand, luft og byer har for længst fået alarmklokkerne til at ringe. Alt dette kender vi alt for godt, men alligevel giver vi Naturen “dødsstødet“ som om vi var fuldstændige ligeglade med konsekvenserne.
Fra Skaberens hånd var det meningen, at mennesker og dyr skulle nyde Naturens gaver, men overdrivelse har det med at ødelægge, det ser vi på mange felter hvor afhængighed får magten.
Selviskhed og ukontrollabelt begær er synderen, der resulterer i vold mod Naturen. Konsekvensen bliver ubalance på planeten og selv et barn kan se menneskets ualmindelige tåbelige adfærd, når vi er i færd med at save den gren over vi selv sidder på.
Så ja nutidens mennesker er voldelige og den eneste måde at stoppe det på er ved at starte med os selv - og det gælder på alle planer. Det er ikke nok vi vil skåne Naturen ved at skrue lidt ned for varmen og og sortere vores affald.
Liv på planeten Jorden afhænger af menneskets adfærd, og lader vi egoisme råde vil vi være istand til at destruere miljøet uden at bekymre os om konsekvenserne for fremtiden.
Kræver medlemskab Du skal være logget ind for at læse teksten Ikke medlem?
|