SE dit Barn i et nyt lys
SE dit Barn - TankeTræning for Forældre er en struktureret metode til at ændre din opfattelse - og ikke bare hvilken som helst opfattelse, men din opfattelse af DIT BARN!
Med SE dit Barn - TankeTræning for Forældre har vi ikke fokus på at udvikle intellektuelle sværvægtere, (som beskrevet i Rosenthal-eksperimentet) men at fremelske latente positive karaktertræk som optimisme, selvrespekt og indre ro, for der er ingen steder hvor disse fine kvaliteter ikke har betydning og værdi.
Det er det SE dit Barn fokuserer på.
Du får værktøjer til at blive i stand til at ændre opfattelse, og begynde at opleve hverdagen på en ny måde. Dit barn blomstrer, når du ser det i et nyt lys. Du skaber en stemning af tillid, åbenhed, accept og kærlighed, og SER dit barn gennem "glædesbriller" og "taknemmelighedsbriller" - og det bliver det herligste syn af alle!
Med mentaltræning åbnes nye døre, fordi du SER dit barns enorme potentiale. Du SER barnet i et nyt lys, fra en helt ny vinkel, med forståelsen af og troen på, at barnet kan vokse og udvikle sig og udfolde selvværd, glæde, idérigdom og kærlighed.
Du træner en ny opfattelse af barnet, der siger:
“Jeg vælger at SE barnet gennem optimistiske glædesfyldte øjne. Her har vi et barn, der kun lige er i starten af sin livsbane - det er i fuld gang med at lære om sig selv og livet.”
Så lad os gøre brug af Rosenthals opdagelser og de psykologiske indsigter om, at dine forventninger til dit barn påvirker barnet. Og vores viden om, at barnets personlighed og adfærd ikke ligger fastlagt fra fødslen, men hele tiden formes og dannes.
For når først vi har fået erkendelsen af, at vores tanker om og syn på vores børn er altafgørende for deres velbefindende, vil vi aldrig mere holde os tilbage med at hjælpe dem i en positiv retning.