Igangværende Lektion
Kursus indhold

Sådan kommer du igang med øvelserne

Start med at sætte eller lægge dig godt til rette.,

Det er ikke afgørende om du sidder eller ligger, når du hører øvelsen. Det vigtigste er, at du kan være uforstyrret og lukker øjnene, mens du mentaltræner.

Brug gerne hovedtelefoner. 

Følg stemmens vejledning, og hvis dine tanker flyver væk, så bringer du blot opmærksomheden tilbage på øvelsen, når du bliver opmærksom på det. Det kræver træning at kunne holde fokus, så bare hæng i…

I øvelserne bliver du bedt om at SE forskellige mentale billeder - også kaldet visualisering. Det kræver træning at kunne se noget med sit indre blik. Så hvis du “ikke kan se noget”, så er det nok at “tænke” de billeder der bliver foreslået… det virker stadig.

Din evne til at visualisere kan ligesome alle mulige andre evner, trænes - så det bliver nemmere jo mere du øver dig.

Du bliver guidet til en afspænding af kroppen og sindet, og det er i denne afslappede tilstand, at mentaltræning virker bedst. Herefter visualiserer du forskellige positive billeder/tanker. Efterhånden synker øvelsens budskab ned i Underbevidstheden, hvorfra det påvirker dine vaner, tanker, følelser, adfærd og handlinger. 

Jo mere du træner dette, jo hurtigere bliver denne nye prægning til et fast tankemønster.

Der er to variationer af øvelserne

I den almindelige udgave er der en afslutning, der gør dig vågen og frisk og som kan høres om morgenen eller hvornår det passer...

Hvis øvelsen høres i sengen om aftenen, så er det oplagt at vælge versionen med soveslutningen, hvor musikken forsætter, mens du langsomt falder i søvn.

Det kan ske, at du falder i søvn under øvelsen og det er helt OK.

Underbevidstheden tager stadig budskabet ind, selvom man sover.

Hvis du har nogen spørgsmål, så er du altid velkommen til at skrive til os på support@seditbarn.dk