Igangværende Lektion
Kursus indhold

Videnskaben siger; “Dine forventninger påvirker dit barn”

SE dit Barn er en ny måde at opfatte dit barn på.

Fordi vi alle ser på vores egen måde, opfatter og tolker det vi ser, er det ikke lige meget hvad du lægger mærke til. 

For der er en verden til forskel om du ser muligheder eller mangler - succes eller fiasko. 

Som bekendt afhænger det af øjnene, der ser.  

Det fantastiske er, at hvis vi ændrer vores opfattelse, ja, så ændrer vores oplevelser sig også. 

Og det påvirker også dit barn...

Hør bare her: 

Psykologen Robert Rosenthal ville i 1960'erne undersøge, hvad der sker, hvis man planter særlige forventninger hos læreren til tilfældigt udvalgte elever.

Og det var netop, hvad han gjorde i et eksperiment med alle børn fra 1. til 6. klasse i en folkeskole i Californien, som han kaldte Oak School.

Eleverne gennemgik en omfattende test, men hos 20% af eleverne manipulerede han målingerne, så deres testresultater så bedre ud. 

En gruppe nye lærere, der ikke kendte børnene, kom nu til. På baggrund af testresultaterne blev de nye lærere fra skoleårets start forledt til at tro, at disse navngivne elever (som i virkeligheden var tilfældig udtrukket) var intellektuelle talenter, som ville udvise fremgang i løbet af skoleåret. 

Da skoleåret var omme, fik alle elever igen den samme test. Det sås nu, at de udvalgte elever havde forbedret sig betydeligt mere, end de andre elever. De elever, som lærerne havde særligt positive forventninger til, havde en større intellektuel vækst end den anden gruppe. 

Forskellen var markant.    

Der tegnede sig et billede af lærernes adfærd over for de "talentfulde" elever. De var typisk venligere, mere opmærksomme, lyttende og hjælpsomme og gav mere plads og længere taletid. Alt i alt fik disse elever mere opmærksomhed og anerkendelse.

Rosenthals forskning viser, at lærerens grundlæggende indstilling og tro på børnenes forudsætninger og intellektuelle talenter påvirker deres fremgang. 

I eksperimentet blev lærernes forventninger plantet i dem, uden at de var klar over det. Vi som forældre kan nu bevidst plante en ny indstilling til vores børn i vores eget sind, og få den opfattelse, som vi koncentrerer os om at få.

Så lad os ændre vores syn på vore børn så du SER alt det fantastiske dit Barn er og kan blive. 

Det kan lade sig gøre, for den måde vi opfatter på er tillært. Vi lærer det alle i vores opvækst gennem det miljø og den kultur der omgiver os. 

Så hvorfor ikke omlære, og lære at SE det vi dybest set ønsker: glade, selvstændige, tilfredse og harmoniske børn.

StartPakken er en introduktion til mentaltræning og dit indre Mentale Kontrolrum - et sted i dit indre hvor du kan kontrollere og styre de tanker, der skal føre dig frem til dine ønsker og mål.

Det er her du kan forandre dit liv! 

Mentaltræning er et redskab, der tjener til udvikling af koncentration og styrkelse af din krop og dit sind.

I dette minikursus kan du lære om tankens kraft, og at vi selv kan vælge, hvad vi vil tænke. Hjernen er plastisk og derfor istand til at ændre sig, efterhånden som du træner en ny måde at opfatte på.

Alting bliver lettere, når du med hensigtsmæssige tanker og reaktioner møder dagligdagens udfordringer.

Med programmet træner du i at genfinde din styrke, holde energien oppe og lade den fortsat forny sig. Og du kan tilmed fremelske personlige egenskaber ved at fokusere på dem.

I den travle hverdag kan vi nemt blive drænet for energi. Men med den effektive energi-øvelse får du instrukser og vejledning til at omprogrammere kroppen, og øge den kostbare livsenergi. De positive tanker styrker energien indefra og beskytter mod stress, negative følelser og ubalance.   

Og som forælder bliver du præsenteret for, hvordan du ved at ændre dit fokus og forandre din indstilling, vil SE dit Barn i et nyt lys.

Det skaber plads til, at de gode fine kvaliteter i barnet kan folde sig ud. Du ser forbi ydre adfærd, som et slør eller gardin, der bliver trukket til side - og du ser dit strålende dejlige barn - du ser dets smukke rene væsen.

Dit barn vokser og blomstrer, når du ser dets gode sider. Det giver barnet mulighed for at udtrykke sine talenter og kvaliteter. Du får det bedste frem i dit barn, og selv får du større fred og indre ro.