Sindet er et redskab

Har man ikke kontrol over sindet, det vil sige kontrol over tanker og følelser, kører det afsted med os. Vi kan sidde i en forsamling, men vores tanker er et andet sted, vi ser eller hører ikke, hvad der foregår, end ikke ham, der sidder lige ved siden af os. Vi kan heller ikke lugte eller smage, hvis tanken er optaget et andet sted.

Vi kender alle, at vi har spist noget, men “glemte” at smage det, fordi vi tænkte på noget andet, end at smage. Tanken gik sine egne veje.

Sindet er omskifteligt, er optaget af det ene, og så af det det andet, er  rastløst og vandrer bort, og glemmer at det har en meget vigtig opgave:

Sindet, det vil sige tanker og følelser, er det redskab, der har til opgave at kontrollere og dirigere sanserne.

Rent praktisk vil det sige, at Tanken hersker over sanserne, og bestemmer hvad jeg skal lægge øjne og ører til, hvad jeg skal smage eller røre ved. Men fordi sindet hos de fleste af os er svagt, lytter vi som oftest efter det, som sanserne kræver i stedet for at have kontrol over dem. Sanserne som burde være vores tjenere er blevet vores herre. Vi skal lige tjekke mails, vi skal lige se det ene, eller høre det andet, vi skal lige, vi skal lige. Sanserne er meget krævende, de lader os aldrig i fred. Fordi sindet ikke griber ind og styrer sanserne med hård hånd, er det på denne måde sindet bliver ansvarlig for menneskets trældom.

Men der er hjælp at hente. Når de ubevidste tankevaner stiger op til overfladen, bliver de synlige i vores følelser og handlinger. Og her er der brug for en slags censur, brug for at få vejledning i form af påskønnelse eller misbilligelse. Er det nu også rigtigt at handle på denne måde, er der en bedre måde at gribe tingene an på?